Den ”kunstneriske” inspiration til bygningens udformning er hentet i det grønlandske slæde/-kajak stativ, hvor både fangstredskab og råvarer ofte opbevares.

Med sin langstrækte ”tagskærm” og det markante tagudhæng, er bygningen en nutidig fortolkning af disse ofte inspirerende installationer der ses i fangerdistrikterne. Glasbåndet i oplyst opalglas mellem beton sokkel og taget på facaden mod Brugsen, samt den lorette skærmvæg ved hovdindgangen, er et materialemæssigt symbol på det kølige iskrystal, eller med andre ord, det avancerede i kontrast til det traditionelle, hvor byggematerialerne er med til at udtrykke et signal om kvalitet og ren livsstil.

Bygningens udformning er envidere sket med nøje hensyntagen til klimaet på stedet, så særlig den kraftige vind fra syd ikke er til gene for salgslokalet. Bygningens markante tagudhæng mod Naapittarfik, giver bygningen en visuel lethed, og er samtidig et værn mod snefald ved hovedindgangen. De lodrette lameller foran det store ”udstillingssvindue” til salgsarealte, forebygger gener fra direkte sollys, samtidig med, at det får bygningen til at fremstå åben og indbydende mod Naapittarfik. Store glaspartier i vandalhøjde er panserglas og sikres med perofererede stålplader monteret som skydeport og lodrette trælister.

Aftur